Teamcheferne giver deres bud

Fredagens pressemøde havde fokus på fem teamchefer; Claire Williams (Williams), Frédéric Vasseur (Alfa Romeo), Cyril Abiteboul (Renault), Laurent Mekies (Ferrari), Zak Brown (McLaren). De giver her deres bud på hvordan det vil gå for deres hold i søndagens løb.

Claire Williams (Williams), Frédéric Vasseur (Alfa Romeo), Cyril Abiteboul (Renault), Laurent Mekies (Ferrari), Zak Brown (McLaren). Copyright BMF1

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 06/22 2019 klokken 10:06

Frédéric Vasseur (Alfa Romeo):
"De sidste tre løb har været lidt vanskelige for os. Det er ofte de små detaljer der afgør løbene i midterfeltet. Vi skal være mere fokuseret i selve løbene. Vores mål er stadig at score point, og helst med begge biler, så vi kommer længere op i kampen om best-of-the-rest."

Cyril Abiteboul (Renault):
"Vi havde et rigtigt godt løb i Canada, og begge vores biler scorede point. Vi har hele tiden vidst at vores biler var hurtige nok, men det var mere et spørgsmål om kørene kunne udnytte potentialet. Vi har haft et par kørerfejl, som Hülkenberg også har indrømmet, men vi er ved godt mod, og det er godt at se vores kørere har fået styr på bilerne. Vi ahr et par små opdateringer med, så vi forventer at få begge biler i pointene på søndag."

Canada GP, Daniel RicciardoDaniel Ricciardo
Copyright Renault Motorsportmedia


Zak Brown (McLaren):
"Midterfeltet er rigtigt tæt i år, og jeg tror deet bliver tæt mellem Renault og os, om hvem der tager titlen som best-of-the-rest, og samlet bliver nr. 4 i mesterskabet. Generelt set har vi en god bil, og en god motor, og to gode kørere. Selvfølgelig er bilerne ikke perfekte, men vi ved hvor vi skal forbedre os, og hente de sidste tiendedele for at sikre at vi slutter som nr. 4."

Claire Williams (Williams):
"Vi har haft Nicholas Latifi i bilen to gange nu for at teste, og det er gået godt. Latifi har en god forståelse for hvordan vores bil fungere, og er god til at komme med feedback til vores ingeniører. Det er ikke sjovt altid at være sidst, men i Canada var Russell oppe som nr. 15, så det er et skridt i den rigtige retning. Teamet arbejder meget hårdt på at få lavet opdateringer til bilerne, så vi kan begynde at være med fremme i midterfeltet."

Russell i CanadaGeorge Russell
Copyright Williams F1 Team


Laurent Mekies (Ferrari):
"Der bliver stadig spurgt ind til episoden med Vettel og Hamilton, men vi må på trods af at vi mente at have nye beviser, så var der ikke tilslutning fra officials til at ændre straffen, og det må vi bare acceptere, og komme vidre. Jeg mener ikke at vi er bagefter Merecedes, hvilket vi tydligt viste i Canada, så det kommer tilbge til hvilke baner hvor vi er bedre en Mercedes og omvendt. Banen på søndag er ikke vores bedste, men jeg håber at vi kan lave et godt resultat."