Tyrkiets GP: 2. frie træning

Anden træning fortsatte i samme spor som i den første frie træning, hvor kørerne havde problemer med den glatte asfalt.

Spaniens Grand Prix 2020. Max Verstappen fejrer andenpladsen med teamet. Copyright Red Bull Contentpool

Af: Simon Kraglund (sk@bmf1.dk) d. 11/13 2020 klokken 14:11

Det er kun 10 dage siden, at der blev lagt nyt asfalt på banen, og det gjorde banen utrolig glat både i første og anden træning og det betød, at der var mange bremsefejl,overstyringer og snurreture.

Verstappen fortsatte hvor slap fra den første frie træning, hvor han sluttede øverst igen. Albon var faktisk hurtigere end Verstappen i det meste af træningen, men Albon pittede imens banen fandt endnu mere tid, og det udnyttede hollænderen til at slutte forrest. Albon endte til sidst på femtepladsen.

Banen blev bedre og bedre undervejs og Vettel satte sin hurtigste omgangstid på omgang nummer 14 på det blødeste dæk og endte sessionen som P8. Leclerc i den anden garage sluttede P2, og det er tydeligt at se, at Ferrari ser hurtige ud under glat underlag.

Mercedes var overraskende langsomme, hvor Bottas sluttede på tredjepladsen med Hamilton bag sig på fjerdepladsen.

Alpha Tauri har været godt med og sluttede med begge biler i top 7. Bedømt ud fra dagens træninger har Ferrari og Alpha Tauri været de hurtigste af midterholdene.

Renault så ikke stærke ud i dagens anden træning. Og ligesom i Portimao virker Renault ikke så hurtigt når F1-feltet kører på et glat underlag. De sluttede i hvert fald, som nummer 12&15 med Ocon forrest.

Racing Point og McLaren så lidt stærkere ud end Renault, men det er stadig tidligt at sige.

Haas var som sædvanlig blandt de langsommeste. Grosjean sluttede som P18 og Magnussen P19. Kun foran Latifi.





KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Simon fra BMF1 Simon er stor Formel 1 fan og har fulgt sporten tæt siden 2005.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:28.330 +0.000s 37
2 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:28.731 +0.401s 44
3 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas 1:28.905 +0.575s 42
4 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:29.180 +0.850s 39
5 Alexander Albon Oracle Red Bull Racing 1:29.363 +1.033s 41
6 Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri 1:29.689 +1.359s 42
7 Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri 1:29.944 +1.614s 42
8 Sebastian Vettel Scuderia Ferrari 1:30.022 +1.692s 41
9 Lance Stroll BWT Racing Point F1 Team 1:30.297 +1.967s 37
10 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:30.907 +2.577s 39
11 Sergio Perez BWT Racing Point F1 Team 1:31.104 +2.774s 37
12 Esteban Ocon Renault F1 Team 1:31.380 +3.050s 36
13 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing 1:31.493 +3.163s 38
14 Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team 1:31.498 +3.168s 40
15 Daniel Ricciardo Renault F1 Team 1:31.660 +3.330s 34
16 Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing 1:31.932 +3.602s 42
17 George Russell Williams Racing 1:32.302 +3.972s 38
18 Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team 1:32.570 +4.240s 32
19 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:32.807 +4.477s 37
20 Nicholas Latifi Williams Racing 1:33.488 +5.158s 40