USA's GP: 1. frie træning

Mercedes viste vild styrke under den 1. træning, mens Verstappen satte sin Red Bull ind som nummer 3. Ferrari var med fremme med begge deres biler, som sluttede foran Perez i den anden Red Bull

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/22 2021 klokken 19:10

Sergio Perez i Red Bull, var 1. mand ude på banen i USA, i en racer med meget store "antenner" på frontvingen, som kunne få enhver amerikansk trucker til at blive misundelig.

For Fernando Alonso fik en meget kort træning, efter Alpine raceren end ikke holdt i en enkelt omgang, hvilket betød at han måtte parkere bilen på banen. En bil der tydeligt dryppede væske fra sig, hvilket kan betyde at han skal ender med at skulle have en straf og starte langt nede i feltet.

Aston Martin har allerede inden træningen gik i gang, meldt ud at Vettel vil tage en fuld straf som følge at udskiftning af den komplette PU.

Overraskende, har Bottas også fået en ny PU, hvilket betyder at den kun har holdt i to løb. Noget kunne tyde på, at Mercedes har problemer med deres PU, der angiveligt bliver presset maksimalt.

Alonsos parkering, udløste et rødt flag, hvilket betød at hans bil kunne bugseres på tværs af banen, så den kunne komme tilbage til garagen, til fordel for det arbejde der skal laves på bilen.

Lige omkring 10 minutter gik der med at rydde op efter Alonso, hvilket betød 10 minutter mindre tid til træning 1, hvilket igen betød, at der var kø ved pitudkørslen op til der igen var grønt flag for at komme ud på banen igen.

10 minutter efter de var kommet i gang igen, smuttede Charles Leclerc af banen, men formåede dog at komme tilbage, sammen med en masse grus, ved egen hjælp.

Alpine mekanikerne takkede for at have fået Alonsos bil tilbage til garagen, ved at arbejde hurtigt og effektivt, hvilket betød at Alonso fik mulighed for at komme tilbage på banen, med lidt over 20 minutter tilbage.

Uden at vi har fået oplysninger om hvad fejlen var på Alonsos bil, så var det næppe alvorligt, når de kunne nå det.

Med 18 minutter igen, viste Mercedes for alvor styrke, da de satte super tider med begge deres biler. Bottas hurtigst af de to, med en tid der var næsten 1,2 sekund hurtigere end Perez på P3.

Hvis det er styrkeforholdet, så har Red Bull en del arbejde med deres bil, inden kvalifikationen på lørdag.

Inden man langer for hårdt ud efter Perez, der sluttede nede på P7, skal det noteres at han satte sin hurtigste tid på Hard-dækket, hvilket måske kan være med til at understrege, at Red Bull har mere at skyde med, end det de viser.

Mod slutningen lykkedes det for Mazepin, at dreje ind i Perez, der var p åvej indenom russeren, der tydeligt ikke havde set mexicaneren.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas
S
1:34.874 +0.000s 17
2 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas
S
1:34.919 +0.045s 18
3 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing
S
1:35.806 +0.932s 16
4 Charles Leclerc Scuderia Ferrari
S
1:36.334 +1.460s 18
5 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari
S
1:36.508 +1.634s 20
6 Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri
S
1:36.611 +1.737s 18
7 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing
H
1:36.798 +1.924s 20
8 Lando Norris McLaren Formula 1 Team
S
1:36.855 +1.981s 11
9 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing
S
1:36.874 +2.000s 18
10 Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing
S
1:36.876 +2.002s 18
11 George Russell Williams Racing 1:36.966 +2.092s 19
12 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team 1:36.970 +2.096s 22
13 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 1:36.972 +2.098s 20
14 Sebastian Vettel Aston Martin Aramco F1 1:36.982 +2.108s 20
15 Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team 1:37.068 +2.194s 12
16 Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team 1:37.458 +2.584s 18
17 Nicholas Latifi Williams Racing 1:37.463 +2.589s 19
18 Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri 1:37.954 +3.080s 22
19 Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team 1:38.866 +3.992s 17
20 Nikita Mazepin Moneygram Haas F1 Team 1:42.239 +7.365s 19