USA's GP: 2. frie træning

Red Bull var på hælene efter 1. træning, hvor Mercedes virkede alt for urørlige, men den 2. træning viste, at de havde noget at skyde med, mens Ferrari blev udfordret af McLaren.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/23 2021 klokken 08:10

Det er sjældent at man kan bruge 1. træning til ret meget, i form af styrkeforhold, men det er lige så sjældent, at der er så stor forskel på topholdene, som vi så i dagens 1. træning, hvilket helt sikkert har vagt bekymring i Red Bull lejren.

Men den anden træning viste et helt andet billede, hvor nærmest alle hold, havde fundet rigtig megen tid, med undtagelse af Mercedes.

Sergio Perez var, for en gang skyld, hurtigste mand på banen, mens Verstappen måtte tage til takke med P8, efter han fik ødelagt det ene forsøg han havde planlagt, på de bløde dæk.

Verstappen var dog godt under et sekund efter Perez, hvilket er det man mener et sæt friske Soft dæk giver, hvilket så reelt betød, at Verstappen var den hurtigste mand på banen.

Noget overraskende var det Lando Norris, der blev noteret for næsthurtigste tid, foran Lewis Hamilton, der lige fik sneget sig ind foran Bottas, der ellers ser stærk ud igen i denne weekend.

Daniel Ricciardo, der havde en skidt 1. træning, bakkede godt op omkring Norris, ved at placere sig lige efter de to Mercedeser på P6, foran en overraskende Lance Stroll i Aston Martin, der faktisk havde hurtigste tid af alle, midtvejs i sessionen.

Hos Ferrari kunne de se, at begge deres biler var faldet lidt tilbage, men det virkede ikke til at bekymre dem så meget, da den røde italienske racer virker meget stabil og kunne se ud til at være en særdeles hurtig løbsbil i denne weekend, noget der ellers har været et problem for dem.

Alpine holdet ser skuffende svage ud i denne weekend. Alonso havde problemer med mekanikken i 1. træning og balanceproblemer med bilen i den anden, mens Ocon, der sluttede et par pladser foran Alonso på P11, bare ikke havde rigtigt fat i hverken bil eller bane.

Kikker men ned i bunden af feltet, er det værd at bemærke, at Schumacher er rykket forbi Latifi og langt fra Mazepin, der virkelig havde sine problemer med den amerikanske bane.

Mazepin var i nærkontakt med flere af kollegaerne, efter de kom hurtigt bagfra ind i sving, hvor russeren troede han var alene. Med en bedste tid, der var et sekund langsommere end Schumachers, så skal der graves dybt i morgen, inden 3. træning og ikke mindst kvalifikationen, hvis ikke han igen skal udstilles som feltets ringeste kører.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing 1:34.946 +0.000s 24
2 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:35.203 +0.257s 20
3 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:35.310 +0.364s 22
4 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas 1:35.360 +0.414s 24
5 Daniel Ricciardo McLaren Formula 1 Team 1:35.457 +0.511s 21
6 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 1:35.561 +0.615s 25
7 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:35.572 +0.626s 23
8 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:35.824 +0.878s 23
9 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari 1:35.919 +0.973s 24
10 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing 1:36.138 +1.192s 26
11 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team 1:36.158 +1.212s 23
12 Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri 1:36.242 +1.296s 25
13 Fernando Alonso BWT Alpine F1 Team 1:36.376 +1.430s 18
14 Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing 1:36.558 +1.612s 25
15 Sebastian Vettel Aston Martin Aramco F1 1:36.718 +1.772s 30
16 Yuki Tsunoda Scuderia AlphaTauri 1:36.983 +2.037s 24
17 Mick Schumacher Moneygram Haas F1 Team 1:37.041 +2.095s 24
18 Nicholas Latifi Williams Racing 1:37.254 +2.308s 26
19 George Russell Williams Racing 1:37.490 +2.544s 21
20 Nikita Mazepin Moneygram Haas F1 Team 1:38.026 +3.080s 23