USA's GP: Kvalifikation - Norris tager “heldig” pole

Efter sprintløbet, var det tydeligt at Red Bull er favoritter til at løbe med det hele denne weekend. Derfor skulle der også lidt held til for at Lando Norris kunne tage pole position.

Ungarns Grand Prix 2024. Lando Norris på pole position. Copyright Pirelli

Af: Nicolai Ascanius (nj@bmf1.dk) d. 10/20 2024 klokken 13:10

Efter et spændende sprintløb var der ikke tid til at slappe af. Hele feltet skulle igen ud og kæmpe om placeringer, denne gang i kvalifikationen.

Q1 bød på en af de store overraskelser hvor Lewis Hamilton måtte forlade kval med en P19 tid. Hamilton havde tidligere meldt tilbage til pitten at hans racer ikke havde den rigtige balance. Dog blev han P6 i sprintløbet men i kvalifikationen var problemet tilsyneladende blevet værre. Hamilton får dermed en hård søndag og han kaldte efterfølgende hele situationen for “demoraliserende”.

I Q2 var Liam Lawson ellers kommet videre men teamet valgte at holde ham i garagen. Lawson erstattet Daniel Ricciardo i resten af sæsonen og i hans første løb har temaet skiftet så mange motordele at den unge New Zealænder har fået 60 placeringers straf, så han er bagerst på gridden uanset hvad.

Dog vil han ikke være sidst i første sving hvis Lewis Hamilton vælger at starte fra pitten, hvilket der nu går meldinger om.

Russell i crash

I Q3 var det en kamp mellem Carlos Sainz, Max Verstappen og Lando Norris. Norris satte først en tid og kort efter smed George Russell sin Mercedes i barrieren og forhindrede dermed resten af feltet i at forbedre deres tider. Dermed starter Norris på pole position foran Max Verstappen.

Lando Norris indrømmede efter kvalifikationen at han havde været heldig, men britten var stadig glad for at slå Verstappen.

Kevin Magnussen var endnu engang flyvende og ender på P9, mens Hülkenberg blev P12. Haas teamet har mange opdateringer med til Austin og de ser ud til at have flyttet teamet i den rigtige retning.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Nicolai fra BMF1 Nicolai grundlagde BMF1.dk sammen med Allan og har en række Formel 1 web-projekter bag sig. Udover al teknikken, har Nicolai skrevet om Formel 1 siden 1997.

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Forskel Omg
1 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:32.330 +0.000s 16
2 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:32.361 +0.031s 17
3 Carlos Sainz Jr. Scuderia Ferrari 1:32.652 +0.322s 19
4 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:32.740 +0.410s 20
5 Oscar Piastri McLaren Formula 1 Team 1:32.950 +0.620s 19
6 George Russell Mercedes-AMG Petronas 1:32.974 +0.644s 15
7 Pierre Gasly BWT Alpine F1 Team 1:33.018 +0.688s 20
8 Fernando Alonso Aston Martin Aramco F1 1:33.309 +0.979s 18
9 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:33.481 +1.151s 17
10 Sergio Perez Oracle Red Bull Racing 0:00.000 -92.330s 17
11 Yuki Tsunoda Visa Cash App RB 1:33.506 +1.176s 14
12 Nico Hülkenberg Moneygram Haas F1 Team 1:33.544 +1.214s 12
13 Esteban Ocon BWT Alpine F1 Team 1:33.597 +1.267s 15
14 Lance Stroll Aston Martin Aramco F1 1:33.759 +1.429s 14
15 Liam Lawson Visa Cash App RB 0:00.000 -92.330s 11
16 Alexander Albon Williams Racing 1:34.051 +1.721s 8
17 Franco Colapinto Williams Racing 1:34.062 +1.732s 6
18 Valtteri Bottas Stake F1 Team Kick Sauber 1:34.152 +1.822s 9
19 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:34.154 +1.824s 6
20 Guanyu Zhou Stake F1 Team Kick Sauber 1:34.228 +1.898s 9