Den første frie træning til det russiske grand prix er i fuld gang, hvilket også betyder, at Daniel Ricciardo har været på banen med canopy-skærmen. Den smilende australier fik kørt en enkelt installationsomgang med den nye sikkerhedsanordning.
Red Bull-racer med canopy
Copyright Red Bull Contentpool
Grunden til at han blot kørte én omgang var for at få et indtryk af, hvordan den ville påvirke kørerens udsyn. Der er dog ikke nogen meldinger om, hvilke tilbagemeldinger Daniel Ricciardo har givet. Set ude fra virker udsynet med canopy dog til at være bedre, end det var med den såkaldte "halo", men mon ikke Red Bull og Daniel Ricciardo kommer med nogle kommentarer omkring dette i løbet af dagen.
Red Bull-racer med canopy
Copyright Red Bull Media
Red Bull har også offentliggjort nogle videoer, hvor man kan se hvad en canopy kan udrette, og det er ikke småting. Neden for er to videoer, hvor man har kaster en et kilos genstand og et Formel 1-dæk efter skærmen.