Abu Dhabis GP: 2. frie træning

Mens 1. frie træning mest af alt var en test af nye aerodynamiske produkter, kom der lidt mere gang i den i den anden. Kimi Räikkönen sørgede for ekstra dramatik.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 12/11 2020 klokken 15:12

Kimi Räikkönen viste endnu engang hvorfor han har fået øgenavnet "Ice Mann", da han med ild i bilen, roligt kørte ind til siden hvor han havde set at der var en marskal, for derefter at hoppe ud af bilen og tage ildslukkeren fra manden, for selv at slukke ilden i hans Alfa Romeo.

Det udløste naturligvis et rødt flag.

Ud over det, var der ikke de helt store begivenheder at melde tilbage om.

Valteri Bottas var manden, der viste vej, mens Hamilton havde fået bilen rigtig ind under huden igen og sluttede som nummer 2, blot 2 tiendedele sekund efter kollegaen.

Verstappen, der var hurtigste mand i den 1. træning, sluttede som nummer 3, mens Albon i den anden Red Bull fulgte lige efter, med en rimelig respektabel afstand på 2 tiendedele sekund op til Verstappen.

Sebastian Vettel har meldt ud, at han håber på at kunne slutte sin karriere af hos Ferrari med stil, men med en placering i den tunge ende, langt efter Leclerc, er der ikke meget der tyder på, at det ønske kommer til at gå i opfyldelse for ham.

Kevin Magnussen i HAAS raceren, klarede sig rimeligt godt, stadig i den tunge ende, men en P16 i en HAAS racer, er efterhånden bedre end det man kan forvente.

Russell måtte igen se hverdagen i øjnene i Williams raceren, som han kun formåede at komme på P18 i, mens Latifi i den anden Williams, sluttede bagerst af alle og måtte således se HAAS afløseren Fitipaldi slå ham.

Tæt mod afslutningen, kort efter banen igen var åbnet op efter Räikkönens lille uheld, fik Hamilton problemer med sin racer, som han ikke kunne få i gear.

Det blev løst og briten kom på banen, men om det er et reelt problem der er med raceren, eller om det bare var noget software, må vi vente med at se.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas 1:36.276 +0.000s 28
2 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:36.479 +0.203s 30
3 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:37.046 +0.770s 30
4 Alexander Albon Oracle Red Bull Racing 1:37.263 +0.987s 33
5 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:37.438 +1.162s 29
6 Esteban Ocon Renault F1 Team 1:37.505 +1.229s 30
7 Sergio Perez BWT Racing Point F1 Team 1:37.506 +1.230s 35
8 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:37.508 +1.232s 31
9 Daniel Ricciardo Renault F1 Team 1:37.508 +1.232s 29
10 Lance Stroll BWT Racing Point F1 Team 1:37.560 +1.284s 29
11 Daniil Kvyat Scuderia AlphaTauri 1:37.596 +1.320s 32
12 Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team 1:37.616 +1.340s 31
13 Pierre Gasly Scuderia AlphaTauri 1:37.900 +1.624s 32
14 Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing 1:38.068 +1.792s 28
15 Sebastian Vettel Scuderia Ferrari 1:38.198 +1.922s 32
16 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:38.504 +2.228s 35
17 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing 1:38.564 +2.288s 31
18 George Russell Mercedes-AMG Petronas 1:38.817 +2.541s 24
19 Pietro Fittipaldi Moneygram Haas F1 Team 1:39.027 +2.751s 25
20 Nicholas Latifi Williams Racing 1:39.132 +2.856s 31