BMF1.dk’s Power Rating: Belgiens GP

Som vanligt spillede vejret en af hovedrollerne, da Belgiens Grand Prix blev afviklet i de uforudsigelige Ardennere. Vi bringer her vores vanlige Power Rating fra weekenden.

George Russell angriber Eau Rouge. Belgiens GP 2024. Copyright Mercedes AMG - Jiri Krenek

Af: Peter Hartig (pha@bmf1.dk) d. 07/28 2025 klokken 17:07

Igen var vejrforholdene stærkt medvirkende til et lidt uforudsigeligt grandprix søndag i de belgiske Ardennerbjerge.

Ikke desto mindre tog Oscar Piastri sin ottende sejr i F1-karrieren, da han suverænt overhalede teamkammeraten Lando Norris på åbningsomgangen i Belgiens Grand Prix. Herfra kunne ingen nå McLaren-køreren, der sluttede 3,4 sekunder foran Norris og Charles Leclerc på P3.

Her giver vi vores vurdering af nogle køreres indsats.

Toppræstationerne


Som nævnt vandt Oscar Piastri efter at have ladet sprintsejren glide sig af hænde. Dog vil Belgiens GP ikke vil gå over i historien som hans største løb nogensinde, men ikke desto mindre udbyggede han sin føring i titelkampen.

Oscar Piastri. Belgiens GP 2023Oscar Piastri. Belgiens GP 2023
Copyright McLaren Media


Efter åbningsomgangen, hvor Charles Leclerc i det mindste kunne se en McLaren med Norris i cockpittet foran sig, handlede Ferrari-kørerens løb udelukkende om at holde en rød, blå og gul tyr væk fra hækvingen. Leclerc red stormen godt hjulpet af et langsomt Red Bull-pitstop, som gav ham yderligere luft.

Selv om Verstappen lukkede det meste af hullet mod slutningen af løbet, var Leclerc hele tiden et skridt foran og kunne dermed hente den sidste ledige podieplacering.

Op til løbet havde det været en forfærdelig weekend for Lewis Hamilton, som så ud til at være helt ude af trit med sin Ferrari-bil, men natarbejde på bilens opsætning samt en ny “power unit” gav den syvdobbelte verdensmester tiltrængt medgang.

På grund af en personlig fejl i kvalifikationen måtte eksverdensmesteren kæmpe sig op fra P18, men det gjorde han så også. Han skar sig op igennem bunden af feltet, hvilket fremmanede minderne om gamle dages Hamilton tilbage. I sidste ende reddede han P7, om end et skridt bag Leclerc.

Foran holdt Alex Albon skansen i sin Williams og leverede en fin indsats med sin P6. Også Pierre Gasly kunne være tilfreds med point på P10 samt ikke mindst Gabriel Bortoleto, der scorede point for anden gang i sin F1-karriere.

Lewis Hamilton på Silverstone. Englands GP 2025Lewis Hamilton på Silverstone. Englands GP 2025
Copyright Ferrari Media


Mellempræstationerne


Oliver Bearman er tilsyneladende ekspert i 11. pladser, hvilket det også blev til denne søndag, mens Nico Hülkenberg slet ikke kunne finde samme momentum, som forrige weekend, hvor det blev til et podie på Silverstone.

Det var mildt sagt også svært at genkende vinderen af Canadas GP, George Russell, der, trods en godkendt P5, må gives kredit for sin egen personlige analyse efter løbet: den værste præstation i sæsonen. Men Mercedes gør det heller ikke nemmere for briten med den bil.

Bundpræstationerne


Yuki Tsunoda havde igen en dårlig søndag på asfalten om end en miskommunikation fra pitmuren spillede en stor rolle i japanerens P13. Han hænger stadig fast hos Red Bull med det yderste af neglene og kan være glad for, at der ikke lige nu er aktuelle bejlere til hans sæde (og hvem tør også sige ja til at job i Red Bulls bil nr. to?)

Heller ikke Lance Strolls P7 på Silverstone kunne konverteres til noget bedre her på den halvvåde bane, hvor Aston Martin-køreren sluttede på P14 efter P16 i kvalifikationen. Dog sluttede canadieren for en gangs skyld foran Fernando Alonso i den anden grønne racer.

Også en dårlig dag for både Esteban Ocon, Kimi Antonelli og Carlos Sainz.

Og til sidst skal det nævnes, at denne skribent har svært ved at se, hvorfor Franco Colapinto har fortjent sædet hos Alpine. En langt fra tilfredsstillende weekend for argentineren, der startede på P15 og sluttede på P19.

Power Rating


Pointene i vores Power Rating er et subjektivt skøn fra samtlige skribenter og baseret på præstationerne under kvalifikation (20%), sprint- og grandprix med hovedvægten på det sidste. 10 point er maksimum og kolonnen til højre viser standardafvigelsen mellem skribenternes bedømmelser, hvor 0,0 viser fuld enighed.

Nr. Kører Rating Std.afvigelse
1. Oscar Piastri 9,8 0
2. Charles Leclerc 9,6 0,1
3. Alex Albon 9,3 0,2
4. Pierre Gasly 9,1 0,1
5. Gabriel Bortoleto 8,9 0,2
6. Max Verstappen 8,7 0,2
7. Liam Lawson 8,5 0,2
8. Lando Norris 8,5 0,5
9. Lewis Hamilton 8,4 0,6
10. Oliver Bearman 8,4 0,2
11. George Russell 8,1 0,1
12. Nico Hülkenberg 6,9 0,1
13. Yuki Tsunoda 6,6 0,4
14. Kimi Antonelli 6,2 0,5
15. Fernando Alonso 5,9 0,1
16. Lance Stroll 5,8 0,3
17. Esteban Ocon 5,6 0,3
18. Carlos Sainz 4,9 0,2
19. Franco Colapinto 4,1 0,1
20. Isack Hadjar 4 0,1


Giv din egen mening til kende vores Facebook-side.