Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk)
d. 07/12 2019
klokken 16:07
Der er grønt lys, og Raikkonen er første mand ude med en tid i 1:31.868. Magnussen kommer ud, og sætter hurtigste tid med 1:29.595. Kvyat svarer igen med 1:29.413. Norris kommer ind som hurtigst med 1:28.331.
Så er de hurtige drenge kommet ud, top fire er, Bottas, Verstappen, Leclerc og Hamilton. Kubica spinner i sving 18, men kan køre videre.
Magnussen har været ude og sætte en tid som nr. 9, Grosjean er nr. 18. Vettel har klemt sig ind som nr. 4.
Halvvejs er top 5; Bottas, Hamilton, Leclerc, Vettel og Gasly, Verstappen er nede som nr. 6. Mercedes er igen meget stærke.
30 minutter tilbage og kun 3 biler er ude, det virker til at de andre teams er ved at gøre sig klar til at teste nyt setup på deres biler.
15 minutter tilbage, og Ricciardo er stoppet midt på banen i sving 14, bilen vil ikke fortsætte, så officials må skubbe bilen væk.
Det var en meget rolig træning, og top 5 blev; Bottas, Hamilton, Leclerc, Vettel og Gasly. Magnussen blev nr. 12. I bunden finder vi Grosjean, Kubica og Russell.
Det er slut for i dag, men BMF1 er tilbage i morgen med 3. frie træning og kvalifikationen.