Ferrari har udfordringer

Det var ikke imponerende hvad Ferrari præsterede under de to træninger fredag. Sebastian Vettel blev henholdsvis nr. 6 og 4, mens det gik lidt bedre for Charles Leclerc som blev nr. 5 og 3.

Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk) d. 07/13 2019 klokken 10:07

"Jeg synes det var lidt svært under træningerne. Vi havde problemer med dækkene i de lange stints. Kvalifikationssetupet ser fornuftigt ud, så det ser lovende ud. Mercedes og Red Bull ser stærke ud, men det får vi at se i kvalifikationen, men vi vil give alt hvad vi har for at presse de andre," siger Charles Leclerc.

"Det er dejligt at køre på Silverstone igen, og den nye asfalt ser bedre ud end den gamle, med meget bedre vejgreb, som gør det hele lidt sjovere. De omgangstider jeg satte i dag er ikke så vigtige, men vores konkurrenter ser stærke ud. Det ser ud til at blive tæt mellem Red Bull og os, men vi prøvede nogle nye ting på bilerne, så det er svært at sammenligne. Vi må se efter kvalifikationen hvor vi står," siger Sebastian Vettel.