Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk)
d. 07/13 2019
klokken 13:07
Så er 3. og sidste træning startet. Luften er sølle 17, og asfalten kun 26 grader.
Der er lidt støvregn i luften, men ikke nok til Intermediate dækket.
Lando Norris er først ude, men kører ind igen med det samme. Russell er den første der sætter en tid indenfor de første 10 minutter med 1:31.810.
Renault har skiftet Ricciardo's chassis efter at der var opdaget nogle skader efter den 2. træning.
Efter 20 minutter er der ingen biler på banen. Ingen vil prøve kræfter med det fedtede føre.
Halvvejs i træningen er det stadig Russell's tid der står som hurtigst, men støvregnen stoppet, og der kommer flere biler ud nu.
Nu begynder der at komme tider ind fra bilerne. Bottas er hurtigst med 1:27.524, og slår Hamilton med over et sekund. Leclerc skubber Bottas væk fra 1. pladsen med 1:27.446. Hamilton svarer igen med 1:26.746.
20 minutter igen og alle biler er ude på banen. Top 5 er Hamilton, Leclerc, Vettel, Bottas og Norris.
10 minutter tilbage, og Leclerc banker en tid ind på 1:25.905. Vettel er nr. 2 med 1:25.931. Hamilton er nr. 3 med 1:25.954. Nr. 4 og 5 er henholdsvis Gasly og Verstappen. Bottas ned som nr. 6.
Grosjean slutter som nr. 14, og Kevin er nr. 15.
Husk at følge med her kl. 15, hvor vi sender live opdatering af kvalifikationen.