Af: Allan (arh@bmf1.dk)
d. 10/25 2019
klokken 18:10
HAAS meldte, tidligere på ugen ud, at de frygtede for en weekend der ville give dem større udfordringer, end de har oplevet på det seneste. Men heldigvis for Kevin Magnussen og Co. så de ud til at være i bedre form end frygtet.
I Mexico er kørere og hold, udfordret af den tynde luft, der giver markant mindre downforce og køling. Det har tidligere vist sig med motor brænde og underlige afkørsler.
En af dem der måtte indse, at det er svært at sætte sin bil rigtigt i svingene i Mexico, var Lance Stroll, der satte sin Racing Point racer i vægen, men formåede at komme videre med en halvsmadret bil.
Da han kom ind, var der ikke mange der forventede at se ham igen, men med 10 minutter tilbage, var den unge Stroll atter tilbage på banen.
Tilbage i fronten, hvor Hamilton var den hurtigste mand, var det værd at bemærke, at Ferrari var så stærke, at Leclercs bedste tid, der var en tiendedel sekund langsommere end Hamilton, var sat på medium dækket, frem for soft som alle de andre hurtige tider blev sat på.
På banen hvor downforce har mindre betydning, end nogen andre steder, viste de mekanisk stærke biler sig frem.
Derfor var det næppe så stor en overraskelse, at se begge Red Bull racere helt oppe i top 5.
Alexander Albon blev slået af Verstappen, men ikke med meget. De sluttede som nummer 3 og 4, foran Bottas og Vettel.
Williams gav Latiffi nogle kilometer i Kubicas racer, hvilket han ikke kvitterede så positivt med, da han sluttede sidst af alle, et helt sekund langsommere end Russell i den anden Williams racer.
Renault, uden bremse assistance, havde det ikke så nemt. Hülkenberg var bedst af de to på P11, mens Ricciardo sluttede som nummer 15.
Bedste mand for HAAS var Kevin Magnussen, der sluttede på P12, mens Grosjean endte nede som nummer 18.