Mexicos GP: 2. frie træning. Vettel hurtigst.

Tempoet blev løftet og Ferrari viste for alvor ansigt, da de viste den hurtigste vej rundt. Red Bull blandede sig dog, mens Mercedes forsøgte at følge med. Albon kørte galt.

Af: Allan (arh@bmf1.dk) d. 10/25 2019 klokken 22:10

Mens Alexander Albon måtte se sig slutte som den langsommeste af alle, efter han tidligt i den anden træning sikrede et rødt flag, da han røg af og ramte barrieren, så det anderledes bedre ud for Max Verstappen, der formåede at blande sig helt i toppen.

Det er tydeligt, at Red Bull raceren har en helt fantastisk balance, da de har svært med at følge med Ferrari, der hvor det kræver power, men at de henter det hele igen, der hvor det er bilens balance.

Efter at have vist gode takter i første træning, så det langt mere vanskeligt ud for HAAS i den anden træning.

Grosjean var den hurtigste af de to, men Kevin Magnussen så ud til at have mere fart i bilen, men hver gang det så ud til at blive godt for danskeren, blev han holdt tilbage af trafik eller fik overkørt bilen og kørte af.

Hvis det lykkes for Kevin at sætte bilen rigtigt rundt i alle sving, kan han godt komme noget længere frem, men næppe op i top 10.

De sluttede i den tunge ende. Kevin havde kun Williams og Albon bag sig, mens Grosjean også fik Giovinazzi bag sig.

Toro Rosso havde en rigtig fin 2. træning, da de satte begge deres biler op som "best of the rest", med Kvyat som den hurtigste af de to.

McLaren så også rimeligt godt kørende ud. Sainz var igen den hurtigste af de to, da han satte sin bil op som nummer 8, lige foran Hülkenberg, der igen var den hurtigste hos Renault.

Om det er den manglende bremsebalancehjælp eller blot usikkerheden omkring nedbremsningen af bilen i den tynde luft, der betød at Ricciardo ikke rigtig var med, må vi hører ham selv om senere.

Men det var Ferrari og især Sebastian Vettel, der viste sig som den der havde mest styr på den mexicanske bane.

Ud over den hurtigste tid, så var Vettel også utrolig hurtig med en tung bil. Han var mere end et sekund hurtigere end alle andre.

Dækkene ser ud til at blive en udfordring. Omkring 11 omgange kan de kun få de bløde dæk til at holde, hvilket måske bliver lidt bedre i takt med at der kommer mere gummi i banen. Men det betyder nok, at langt de fleste vil tage to stop på søndag.

KATEGORIER

Formel 1

OM SKRIBENTEN

Allan fra BMF1 Allan er en af grundlæggerne af BMF1.dk og er en af de mest erfarne Formel 1 skribenter i Danmark.

RELATEREDE NYHEDER

Sessionsresultat

P. Kører Team Dæk Tid Omg
1 Sebastian Vettel Scuderia Ferrari 1:16.607 +0.000s 35
2 Max Verstappen Oracle Red Bull Racing 1:16.722 +0.115s 37
3 Charles Leclerc Scuderia Ferrari 1:17.072 +0.465s 34
4 Valtteri Bottas Mercedes-AMG Petronas 1:17.221 +0.614s 39
5 Lewis Hamilton Mercedes-AMG Petronas 1:17.570 +0.963s 35
6 Daniil Kvyat Scuderia Toro Rosso 1:17.747 +1.140s 40
7 Pierre Gasly Scuderia Toro Rosso 1:18.003 +1.396s 39
8 Carlos Sainz Jr. McLaren Formula 1 Team 1:18.079 +1.472s 38
9 Nico Hülkenberg Renault F1 Team 1:18.261 +1.654s 23
10 Lando Norris McLaren Formula 1 Team 1:18.349 +1.742s 36
11 Lance Stroll BWT Racing Point F1 Team 1:18.362 +1.755s 38
12 Sergio Perez BWT Racing Point F1 Team 1:18.366 +1.759s 34
13 Daniel Ricciardo Renault F1 Team 1:18.380 +1.773s 34
14 Kimi Räikkönen Alfa Romeo Racing 1:18.681 +2.074s 37
15 Romain Grosjean Moneygram Haas F1 Team 1:18.766 +2.159s 37
16 Antonio Giovinazzi Alfa Romeo Racing 1:18.889 +2.282s 46
17 Kevin Magnussen Moneygram Haas F1 Team 1:19.306 +2.699s 37
18 George Russell Williams Racing 1:19.968 +3.361s 36
19 Robert Kubica Williams Racing 1:20.180 +3.573s 37
20 Alexander Albon Oracle Red Bull Racing 1:21.665 +5.058s 5