Af: René Ogrocki (ro@bmf1.dk)
d. 06/28 2019
klokken 16:06
Hamilton var hurtigst i 1. frie træning, kun 0,144s foran Vettel. Hamilton var på Soft dækket, hvor Vettel var på Medium dækket. Ferrari bekræftede at de testede dele fra Frankrig for at forstå hvad der ikke virkede i Frankrig i sidste weekend.
Bottas har fået sin motor tilbage, som havde en mindre olie lækage.
35 minutter inde i træningen kører Verstappen galt, og der kommer rødt flag. Verstappen ser ud til have lidt for meget fart ud af sving 10 og ryger direkte af, og ind i dækvæggen.
Halvvejs inde i træningen har Bottas et større uheld, han kommer ind i sving 5 med for meget fart og må kontrastyre, men deter for sent, han flyver ud i gruset og dækvæggen med høj fart. Han ser ud til at være ok.
Vettel kommer op på curben i sving 10 i udgangen til langsiden, og da han begynder at dreje på selve curben er der ikke greb, og han mister bilen, men undgår at ramme dækvæggen, og kan selv køre ind igen.
Top 5 i dagens 2. træning er Leclerc, Bottas, Gasly, Hamilton og Sainz. Grosjean slutter 6, og Kevin er nr. 11. Vettel ender som nr. 8. I bunden er det igen Russel foran Kubica.
Det er slut for i dag, men BMF1 er tilbage i morgen med 3. frie træning og kvalifikationen.